Medlemslogin Opret ny profil

Kontrolleret åbning for udendørsaktiviter

I forlængelse af tidligere udmeldinger kan vi nu meddele at Holte Tennisklub planlægger at åbne for sine aktiviteter for sommersæsonen som planlagt – men tilpasset sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Konkret betyder det at vi har følgende rigtige positive budskaber for sommersæsonen:

Banerne er åbne for spil.

Konkret står 7 baner allerede klar til brug: Alle baner er åbne på Carlsmindevej og bane F+G på Trekanten. Klubhuset og pavillion vil være lukket og omklædning må ske hjemmefra.

Træning starter den 4. maj som planlagt

Træning starter op som planlagt og vi forventer at gennemføre hele sommersæsonen. Sidste frist for tilmeldinger er i denne uge – så skynd jer at slå til med en tilmelding.

Holdkampe og individuelle turnering afvikles

DTF har meddelt at holdkampe og individuelle turneringer afvikles

Følg de sundhedsmæssige anbefalinger

Holte Tennisklub åbning af aktiviteter sker under forudsætning af at medlemmer respekterer retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen og DTF. Læs derfor retningslinjer og anbefalinger på: https://politi.dk/corona/

Betaling for gæstespil

Husk altid at sikre booking af baner og foretag betaling for gæstespil efter gældende regler. Vi vil i denne sæson skærpe indsatsen for at minimere gratister på anlægget.

Vi ser frem til at se jer alle på banerne

På vegne af Bestyrelsen og trænerteamet