Vi tilbyder fysisk træning for alle medlemmer. Fysisk træning i tennis er fundamentet for at kunne bevæge sig optimalt på banen, at kunne slå med tilstrækkelig kraft til boldene, reagere hensigtsmæssigt og holde balancen under et hurtigt spil, hvor der opstår retningsskift. Fysisk træning skal ikke overståes, det skal være en leg, en happening og et humør-fix,den bør inddrage hele kroppen og skal forebygge skader. Den fysiske træning i tennis består af mange træningsområder, der alle har en gavnlig effekt på dit spil. Hvad er fysisk træning? Fysisk træning handler i stor udstrækning om at vænne kroppen til forskelligartede, fysiske opgaver: En løbetur for at røre kroppen, systematisk forberedelsestræning frem mod et sportsligt mål, basistræning, funktionel styrketræning for specifikke bevægelser, genoptræning af et bestemt led mv. Det handler om rette formål, kontekst, perspektiv og udøver. | | Fysisk træning skal indgå i enhver tennisspillers udvikling fra de yngste år. En spiller skal lære at tage ansvar for sin egen fysiske træning, da der ikke altid kan stå en træner ved siden af. Basiskravene til spillerens fysiske opdragelse er: - Opvarmningsprogram før træning
- Udspændingsprogram efter træning
- Elastikprogram til skadeforebyggelse (skuldre og arme)
- Brug af redskaber under den fysiske træning
Opvarmnings- og Udspændingsprogram:
Se evt. video om, hvordan Federer varmer op: |