Medlemslogin Opret ny profil

……på vejen mod en endnu bedre klub har vi oprettet en ny rolle som klubchef.

 

Klubchefen er ansvarlig for:

A. Løbende kommunikation med medlemmer, kommune, DTF, sponsorer, …

B. Økonomisk drift (Regnskab, kontingent, tilskudsordninger, …)

C. Overvågning og opfølgning på klubhus og baner

 

Målsætningen er at forbedre oplevelsen for nye og eksisterende medlemmer ved at optimere nye indtægtskilder, forbedre den løbende drift og sikre at klubbens forskellige aktiver udnyttes bedst muligt.

 

Klubchefen er fuldtidsansat og vil parallelt med ovennævnte opgaver indgå i klubbens trænerteam.

 

Vi kan samtidig med glæde informere om at Julia Rasmussen, der med en vis rimelighed kan betegnes som en institution i klubben, med øjeblikkelig virkning indtræder i den nye rolle som klubchef. Mailadressen vil pr. den 28. januar være klubchef@holtetennisklub.dk.

 

Forandringen betyder samtidig, at vi må sige farvel til vores timeansatte bogholder Jeanette, som vi takker for en god tid i klubben og ønsker alt godt fremover. Jeanette stopper pr. 31/1/2019, og hun er med til at afslutte regnskabet for 2018.

 

Vi ser således frem mod sommeren med en ideel organisation på plads, hvor vi har Lucas som ansvarlig for den sportslige side og Julia med ansvar for den administrative del. De to kommer til at udgøre den akse i klubben som bestyrelse, timetrænere, banefolk, udvalg, medlemmer, forældre og, hvem der ellers er i kontakt med klubben kan læne sig op ad.

  
 
Med venlig hilsen
Klaus Arfelt
Formand