Mindeord om Ebbe Stadel af Peer Kaae 

MIN VEN EBBE ER DØD

Det er med en kæmpe sorg, jeg har modtaget meddelelsen, at min ven Ebbe Stadel Nielsen er gået bort.

Jeg er knust, for jeg har mistet en af mine ældste og bedste venner.

Ebbe fik det i forrige søndag skidt under en tenniskamp, satte sig op i skyggen, og med udsigt til det anlæg, som han elskede, fik han hjertestop.

Trods en lynhurtig indsats, lykkedes det aldrig lægerne at få rigtigt liv i Ebbe, der døde efter seks dages koma på Rigshospitalet.

Jeg har kendte Ebbe hele mit liv. Som børn spillede vi bordtennis, selv om der var en større aldersforskel mellem os. I 1995 mødtes vi igen i Holte Tennisklub og spillede så fast sammen lige frem til hans død. Utallige er de aftener, hvor vi efter tennis sad med en øl, eller kørte hjem efter træning og fik et stykke natmad. Ebbe elskede, når vi hyggede, talte og grinte over øl og mad.

Ebbe var et højt begavet menneske med mange talenter, så det var aldrig kedeligt.

Vi talte om alle livets facetter.

På sin helt egen sære facon, var han et vidunderligt menneske – og som ven var han uvurderlig.

Ebbe var uddannet på musikkonservatoriet og hamrende musikalsk. For år tilbage optrådte vi sammen, jeg fortalte, og han spillede klaver, på et udsolgt Bremen Teater, og publikum var målløse over Ebbes høje niveau bag klaveret.

Jeg glemmer aldrig den aften, hvor vi to gamle venner gjorde noget, vi havde talt om i årevis.

Som tennisspiller havde Ebbe en forhammer af tung forhånd, og vi spillede ofte sammen i double. Vi blev sjællandsmestre med herreholdet, var i finalen i SM og vandt så sent som i 2017 klubmesterskabet i Holte, hvilket blev en af Ebbes sidste triumfer i sport, han elskede så højt. Ebbe kom med andre makkere også langt i DM, hvor han både vandt sølv og bronzemedalje.

Ebbe var et kæmpe aktiv for Holte tennisklub, hvor han både var holdleder, bestyrelsesmedlem og sågar en årrække formand.

I alt, hvad han foretog sig for klubben, var det vigtigt for ham at ”få alle med” – det var det, han så utrætteligt arbejdede for gennem årene.

Jeg kan slet ikke bære, at jeg ikke skal spille med Ebbe mere… Tale og hygge med ham over en øl… Det er så uendeligt trist… Ebbe spillede sin sidste holdkamp tirsdagen før, han faldt om, og her vandt han sammen med Christian Ulrich over et fremragende par. Ebbe ringede til mig, og han var så lykkelig for den sejr, og vi aftalte at træne sammen… Det var sidste gang, vi talte sammen.

Så Ebbe gik ud af livet med en flot sejr…

Og han døde med tennisskoene på…

Jeg ved, som en af hans ældste venner, at det har i denne kulsorte og sorgfyldte stund en betydning. Han var på toppen lige til den dag, hvor hans store kammeratlige hjerte ikke kunne mere…

Hvil i fred, gamle ven, jeg vil aldrig glemme de mange skønne timer, vi har haft sammen, både på og uden for tennisbanen…

Mine tanker går til hans kone Margrethe og sønnen Kasper.

Ebbe bisættes fra Holte Kirke, Rudemarken, på lørdag 10/7 klokken 14.00.