Medlemslogin Opret ny profil
1.og 2.-holdet rykker op!

Det har været endnu en god hold-weekend for Holte Tennisklub. Samtlige hold har gjort det super flot og indtil videre ligger alle klubbens juniorhold i top 3 i deres række. Meget flot allesammen!

Lørdag var en særdeles god dag, da både 1. og 2. seniorhold nu IGEN rykker op. 2.-holdet sluttede af med sejr over Albertslund og skal nu spille finale om Sjællandsmesterskabet....... Finalen blev FLOT vundet 8-1 over Hvidovre 3, som vandt den anden pulje. Godt gået! 

1. holdet stod med muligheden for selv at kunne afgøre det og tog for alvor imod den chance. En af puljens sværeste modstandere Hillerød kom på besøg på en herlig solskinsdag på Carlsmindevej. Og her viste holdet igen deres fantastiske holdånd og gik koncentreret igang. Efter mange gode og tætte kampe stod resultatet så tilbage efter en venskabelig og hyggelig holdkamp. 7-2 til Holte og oprykningen til 2.division er derfor nu en realitet. Det bør også lige nævnes at holdet nu er ubesejret i hele 2 år, hvilket må siges at være temmelig flot.



Et meget stort TILLYKKE til alle på holdet!

___________________________________________________

Herlig Play & Stay dag i Holte!

I forbindelse med udnævnelsen af DTF til satsningsklub for Play & Stay blev der fredag d.17. Juni afholdt et trænerkursus som inspiration til det daglige trænerarbejde i klubben.
Sune og Elisabeth fra forbundet gennemførte 2 rigtig gode træningstimer for de 10 fremmødte trænere samt ca. 40 glade børn, som var kommet for at få MERE tennis.
Efter træningen var Holtes skønne anlæg booket resten af aftenen, hvor børn, forældre og flere trænere fortsatte "tennisfesten" med grillmad og ikke mindst MASSER af tennis og hygge både på og udenfor banerne helt til kl.21.30. En herlig tennisdag og aften vi sagtens kan bruge flere af.
                                                                                                             
                                                                    
______________________________________________

Endnu et super flot SM af Holte Tennisklub!

Sjællandsmesterskaberne er overstået og IGEN gjorde Holte det godt.
Hele 12 medaljer blev det til og det fra ikke mindre end 10 forskellige spillere, som så snuppede en medalje med hjem til sig selv og dermed også klubben. Det viser endnu engang at Holte Tennisklub gør det godt på bredden og på forskellige aldre og niveauer.
De flotte Bronze-medaljer blev tilspillet af:
Camilla S. Müller  i U12 pigedouble
Mille Hoffery i U12 pigedobule
Mathias Olsen i U18 kat.1 drengesingle
Frederikke Clem i senior damedouble mesterrækken
Frederikke S. Uhrskou i senior damedouble mesterrækken
Caroline Secher i senior damedouble mesterrækken
Katrine Gransøe i senior damedouble mesterrækken
Ebbe Stadel Nielsen i 45+ herredouble
De fortjente og super flotte Sølv-medaljer blev tilspillet af:
Mikkel Willman i U12 kat.2 drengesingle
Frederikke Clem i U16 kat.1 pigesingle
Frederikke S. Urhskou i U18 kat.1 pigesingle
Den seje Guld-medalje blev tilspillet af:
Casper Helsted i U12 kat.2 drengesingle
        
                  Sølv til 2 x Frederikke    Guld til Casper og Sølv til Mikkel     
                           

____________________________________________________________


Flot sæsonstart for klubbens 1. og 2. seniorhold!
Så er grussæsonen for alvor igang, hvilket betyder masser af holdkampe og gang i den i mange weekends. Målsætningen er sat og selvom intet på nogen måde er sikkert eller lykkes hver gang "tør" vi alligevel godt sige det, .... vi går efter oprykning for begge hold!
Indtil videre går det super godt. 1. holdet har nu spillet 4 kampe og vundet alle med score 5-4 over Holbæk, 8-1 over B.93 II, 5-4 over ATK II og 6-3 over Dragør. Det har været yderst spændende med afgørende sejre til allersidst og endda 2 stk. matchbolde imod os i en vigtig double. Holdet fører nu puljen som med 24 point, selvom der dog stadig er 3-4 hold med i kampen i toppen.
Klubbens "nye" 2.hold kan skam også og har lagt fra kaj med overbevisende 9-0, 8-1 og 8-1 sejre over henholdsvis Brøndby Str. III, Brøndby II og Ølstykke. Langt de fleste kampe har været meget overbevisende og med så gode spillere på bredden i Holte er der kun én vej. Det er oprykning, - og det kan KUN gå for langsomt. 
Godt gået til ALLE på begge hold. Nu skal kursen og fokus holdes i de resterende kampe efter ferien. Pøj-Pøj til både 1. og 2. holdet! 
Samme 1.- 2. holdtrup havde 10 spillere afsted på en SUPER træningslejr efter Påske til La Manga for at få masser af fed grustræning i benene og socialt sammenhold inden sæsonstart. Sådan en tur tager flere af os gerne igen.


___________________________________________________________________________________________

Holtespillere hædret af borgmesteren!

Vanen tro hædrer kommunen en gang årligt alle unge samt seniorer som året forinden har været så dygtige at de har vundet guld i enten SM eller DM for juniorer eller seniorer individuelt såvel som for hold.
Efter super flotte resultater sidste år var Holte meget flot repræsenteret over hele linjen denne dag på både junior og seniorsiden. Vi ville gerne sætte billede i af alle, men den store succes gør det nærmest umuligt, hvilket må siges af være et luksus-problem. Derfor har vi valgt at vise avisens billede, men ALLE de hyldede skal selvfølgelig nævnes her:
 


GULD-U10-holdet:

Ulrikke D. Juelner, Marie-Leonora T. Olsen, Camilla S. Müller, Johanne M. Nielsen, Sofie Vendelbo, Casper Helsted, Jacob Starcke, William Johannesen.

GULD-U12-holdet:
Gustav S. Lassen, Waldemar Clem, Marcus Wochner, Sofie Boers, Mathilde Secher, Thea Raben.

GULD-1.holdet:
Frederikke Urhskou, Frederikke Clem, Henriette K. Nielsen, Caroline Secher, Gustav Källén, Lars Melskens, Christian Ulrik, Martin Klitvad, Sten Danisgård, Mathias Olsen, Kasper Poulsen.

GULD-pigen:
Frederikke Uhrskou


I ønskes alle et meget stort TILLYKKE med hædringen fra borgmesteren og dermed kommunen. Godt gået i 2010 af Jer!

_______________________________________________

Holte har fået sig en Danmarksmester!  

Mille Hoffery har været flittig over vinteren med adskillige skumturneringer og Play & Stay turneringer rundt omkring og dét har i allerhøjeste grad givet pote nu. Mille deltog nemlig i Helsingør, som var vært for Danmarksmesterskaberne for rød bold/skum. Her viste Mille god form og styrke ved at vinde sin egen pulje for herefter at skulle i en finalegruppe med de 3 andre puljevindere.
Her viste Mille så, at hun da ikke havde tænkt sig at "nøjes" med at være puljevinder. Hun vandt samtlige af sine kampe og dermed 6 kampe ialt, hvilket betyder at Mille nu kan kalde sig for Danmarksmester i U10-rækken i Play & Stay. 
Det er SÅ godt gået Mille, vi glæder os til at se dig knokle videre på banerne i den kommende sommersæson.
Et kæmpe TILLYKKE med mesterskabet til dig, - rigtig flot gået!



______________________________________________

1.Holdet Sjællandsmestre igen-igen!

Efter overbevisende oprykning til 3.division skulle 1.holdet spille finale mod Greve, som ligeledes er rykket op. Det blev til endnu en flot sejr af holdet med 5-1, hvilket betyder at Holte nu også indendørs kan kalde sig for Sjællandsmestre i Sjællandsserien. Det bliver nu spændende at se om holdet kan klare sig i 3.division i de kommende to sæsoner. Super indsats og godt gået af alle på holdet! 

______________________________________________

DTF Træf for elitespillere!

Holte Tennisklub har igen på opfordring fra forbundet (DTF) haft æren og fornøjelsen af at afholde et elite-træf for nogle af de allerbedste turneringsspillere fra forskellige klubber i landet. Sidste sommer var det U14 og U16 spillere, som var samlet på Holtes anlæg og i januar 2011 var det så et U16-U18 træf, som klubben lagde både træner og baner til.
Der var fra forbundets side lagt op til kampspil på tværs og det blev til nogle super hyggelige og givende timer for 8 meget dygtige spillere, hvoraf Holte selv var præsenteret med to af vores dygtige spillere Frederikke Urhskou og Frederikke Clem. 
Samme to spillere er ligeledes i et nyt "gruppespil på tværs af klubber" i 2011 udtaget til flere samlinger med både træning og kamp mod andre dygtige spillere, som ligeledes ligger godt og flot til på ranglisten i deres egen årgang. 
Trænerteamet i Holte er selvfølgelig meget stolte af at have to spillere med i sådanne grupper og træf......Godt gået piger! 

______________________________________________

Oprykning til 3.division!

1. Holdet spillede søndag d. 6. Feb. efter sejre i sin pulje semifinale mod HRT 4. Det blev en holdkamp med en rigtig god stemning og ikke mindst meget spændende.
Da de sidste to kampe gik på banen stod det nemlig 2-2 samlet, hvilket betød at disse kampe så ville afgøre oprykningen til 3.division, da begge finalister i Sjællandsmesterskabet rykker op. Dermed betegnes semifinalen faktisk som "vigtigere" end selve finalen.
Pigerne gjorde rent bord og har nu vundet ALLE sine kampe i hele sæsonen. Godt gået piger!  
Dermed var det op til vores 3. og 4. herre at afgøre holdets skæbne og det blev "hårdt på den fede måde" at være publikum til det.
Begge kampe gik i 3 sæt, hvor vi heldigvis vandt 1. sæt i begge. Det betød så at 1 sejr ville være nok til oprykning, hvilket også blev tilfældet. For med et udafgjort resultat 3-3 i holdkampen går Holte dermed videre, fordi vi samlet vandt med et enkelt sæt. Pyh!!!
Men den slags spænding er jo også det sjove ved holdkampe og dem vi ønsker mange flere af og håber på via oprykningen. Så det skal nok blive sjovt at følge holdet og deres udfordringer nu de skal spille i 3.division både udendørs og indendørs. Det er rigtig godt gået af alle og NU kræver det virkelig at vi alle står sammen i hver en kamp i de kommende sæsoner, hvis holdet skal forblive i 3.division.

Et stort TILLYKKE til alle på holdet!  

________________________________________________


SUPER FLOTTE SM-MEDALJER TIL HOLTE!

Sjællandsmesterskaberne indendørs 2011 er lige blevet færdigspillet og Holte tog virkelig for sig af retterne.
Hele 32 spillere deltog fra Holte, hvilket resulterede i ikke mindre end 14 medaljer, hvilket må siges at være temmelig godt gået! 
Hvad vi ikke er mindre stolte af er at de 14 medaljer er tilført af hele 11 forskellige spillere i forskellige aldre og niveauer, hvilket er rigtig gode tegn på god bredde i Holte Tennisklub. Det er vi MEGET glade for på trænerfronten. 
Klubbens spillere førte ialt 7 bronze, 5 sølv samt 2 flotte guldmedaljer hjem til sig selv og klubben, hvilket slår sidste års rekord hvor vi allerede var meget stolte over 10 medaljer.
De 7 seje Bronze-medaljer er tilspillet af:
                Sofie Boers i mix-double U14 kat.2
                Gustav S. Lassen i mix-double U14 kat.2
                Cecilie Fivelsdal i pigedouble U14 kat.2
                Anna Gransøe i pigedouble U14 kat.2
                Katrine Gransøe i single U16 kat.1
                Frederikke Clem i damedouble senior mesterrækken
                Frederikke Uhrskou i damedouble i senior mesterrækken
De 5 super flotte Sølv-medaljer er tilspillet af:
                Caroline Secher i single U16 kat.1
                Katrine Gransøe i pigedouble U16 kat.1
                Caroline Secher i pigedouble U16 kat.1
                Lars Melskens i herredouble senior mesterrækken
                Henrik Sparholt i herredouble 55+
De meget imponerende Guld-medaljer er tilspillet af:
                Frederikke Urhskou i single U18 kat.1
                Zangmo T. Olsen i single U14 kat.2
MEGET flot gået af alle! ....VIRKELIG et godt SM af Holte, hvor vi endda havde flere som "bankede på" i kvartfinalerne til evt. endnu flere medaljer. 
Et kæmpe stort TILLYKKE med de mange flotte medaljer til alle de dygtige Holte-spillere! 
         
    Frederikke U.  Guld U18 kat.1          Zangmo T-O. Guld U14 kat.2    Caroline S.  Sølv U16 kat.1       Katrine G. og Caroline S.
                                                                                                                                                                  Sølv U16 kat.1