Holdturneringen 2015 er skudt godt i gang

Holte Tennisklub er utrolig flot repræsenteret ved sæsonens holdturnering med ikke mindre end
  • 12  juniorhold 
  • 6 seniorhold
  • 2 motionisthold
  • 1 veteranhold
I weekenden startede denne sæsons kampe op med flotte resultater
 
 
U10 A-rk kom godt i gang med årets holdkampe.
 
Skovshoved viste sig at være en lidt for stærk modstander, så det blev til én sejr og mange gode kampe 
 
Holdleder: Christina Baagøe Brunkel  
 Vores U14B med Georg, Marius, Caroline, Tobias og Paul spillede holdkamp med vennerne fra Trørød i kulde, hagl og regn søndag eftermiddag.
 
Efter singlerne stod der 2-2. Marius og Georg sikrede sig rimeligt nemt deres Double.
 
Paul og Tobias skulle ud i match Tie break hvor de kom bagud 6-1 og alligevel formåede at vinde 11-9 i en nervepirrende dyst.
 
Det endelige resultat blev 4-2 til Holte efter en flot indsats af alle.
 
Holdleder: Johan Krus & Lars Sønderby 
 
 
Dame, 4 holdet bestående af Freja, Johanne, Camilla og Marie-Leonora var lørdag på besøg i Fredensborg, og vandt overbevisende alle 3 kampe, hvor de kun afgav 4 partier ialt.
 
U 16 A pigeholdet, der var næsten samme besætning suppleret med Mathilde (der desværre ikke kom med på noget billede), tog søndag på besøg i Helsingør.
 
Her blev alle 6 kampe også vundet overbevisende, på trods af at Mathilde desværre blev skadet i sin double med Freja, og måtte overlade singlerne til de øvrige spillere.
 
Pigerne spillede i forrygende blæsevejr, hvor det tydeligt viste sig at der var stor fordel i hårde flade bolde.
 
Holdleder: Anette Nielsen & Jette Smith 
Så kom U16 drengene godt igang mod Gadevang.
 
Efter 2 tætte doubler, der endte i stillingen 1-1, lykkedes det drengene at hive en 4-2 sejr hjem i singlerne.
 
Tak for indsatsen til Mikkel, Tor og ikke mindst Asger og Jacob, der stillede op som reserver.
 
Holdleder Inge Osted