Medlemslogin Opret ny profil

Så er der gang i holdkampene igen

I indendørssæsonen stiller Holte Tennisklub igen med til den gennemgående turnering, der her afvikles med skumbolde, hvilket ikke gør kampene mindre spændende.
 
Kampene afvikles på tid: 20 minutter til hver kamp og afvikles på badmintonbaner (ca. halv størrelse), og der tælles kun partier -ikke sæt.  Da tempoet er meget højt, selvom boldene er langsommere, er det nogen dejligt rødkindende spillere, der kommer ud af det.
 
Vi stiller med hold i følgende rækker:
 
U10 øvet
U12 let øvet
U12 øvet
U14 øvet
U14 + øvet  (U14 og opefter - ingen øvre grænse) 
 
 
Desværre blev U14+ let-øvet rækken ikke oprettet, så vi stiller med et meget stort hold til U14+ øvet, med rigtigt mange reserver. 
 
Det er jo herligt at der er så mange, der nyder det sociale fællesskab omkring holdkampene, også om vinteren.
 
Her ses vores dygtige U12 øvet hold, der i søndags spillede deres første kamp, der endte uafgjort 3-3 mod Espergærde.