Medlemslogin Opret ny profil

Turneringer

 Her er lidt hjælp til at komme igang med turneringer, da det kan være lidt af en jungle at finde ud af som nybegynder 

  1. Få en licens og licensnummer
    Dette får du ved hjælp af en blanket, som du finder her

    http://www.tennis.dk/Sektioner/Turnering/Licens.aspx?sc_database=web

    og du udfylder. Medbring derefter blanketten til trænerne (Henriette, Bengt eller Mads), som skal underskrive den, inden den sendes ind.

    Så får du et licensnummer, som du skal bruge til at melde dig til turneringer efterfølgende

  2. Tilmeld dig en turnering
    Dette gøres vha dette link:

    http://tilmelding.tennis.dk/

    a. Udfyld dit licensnummer og vælg "Videre".
    Du er herefter logget på, og kan krydse de turneringer af, som du ønsker at deltage i.

    Vær opmærksom på, at du melder dig til i den række, som du tilhører eller højere.

    Meld gerne til mere end én turnering i samme termin. Du kommer maksimalt med til én turnering pr termin, og det vil den, hvor du vil være højest rangeret i forhold til de øvrige deltagere. Ellers risikerer du slet ikke at komme med i nogen turnering den termin – specielt i vinterterminerne.

    Tilmeldingsfrist er typisk tirsdagen to uger inden.

    b. Du får en kvittering på skærmen.
    GEM DEN – enten elektronisk eller skriv den ud. Der kommer desværre ikke anden kvittering.

    c. Kontrollér ved at klikke på turneringsnavnet, at din tilmelding gik igennem

  3. Er du kommer med til turneringen??
    Omkring torsdag to uger inden turneringen kommer en deltagerliste, hvor man kan se, om man er kommet med til den ønskede turnering, og muligvis en opkrævning.
    Det koster typisk 250-300 kr. at deltage i en turnering.

  4. Program
    Omkring mandag ugen inden turneringen kommer programmet på.

    http://www.tennis.dk/turneringsprogram.aspx
    Klik ind på turneringen og rækken. Når rækken er valgt, vælger du "Lodtrækning", "Vis Lodtrækning", "Hovedturnering" (og/eller "bonusrunde").

    Ved de fleste turneringer er der en bonusrunde, så alle er sikret mindst to kampe.

    Check programmet i dagene op til turneringen
    Programmet kan ændres pga afbud oa. Det er DIT ansvar at holde øje med programmet.
    På programmet står også, hvor turneringen afvikles.

  5. Mød op
    På turneringsdagen møder man op på turneringsstedet mindst 15 minutter inden programsat tid.

    Husk at forældre SLET ikke må blande sig i kampene. Spillerne dømmer selv på egen banehalvdel, og afklarer selv eventuel tvist. Er der fortsat uenighed, må man tilkalde en referée til at dømme i kampen.

Er I i tvivl om noget, er I altid velkomne til at spørge trænerne.
 
Læs også DTF's folder om juniorturneringer

http://www.tennis.dk/Sektioner/Turnering/~/media/Files/Diverse/Velkommen%20til%20turneringstennis_folder2013.ashx


God fornøjelse!