Medlemslogin Opret ny profil
Flere flotte hold-resultater.
 
Holtes juniorhold kan skam også en hel del, for efter den færdige udendørssæson, står klubben nu tilbage med ikke mindre end 4 meget flotte medaljer ud af 7 tilmeldte hold, hvilket er ret godt gået af klubbens ungdom.
 
U10-holdet spillede sig til en Bronze og dermed 3.plads i sin pulje i B-rækken. Super godt, da holdet er helt grønt med spillere, der knap nok har spillet kampe tidligere.
 
Vores ene U12-hold fik intet mindre end Guld i sin pulje i B-rækken og endte dernæst med en meget flot Sølv-medalje i slutspillet for puljevindere efter et meget knebent nederlag mod Greve 2-4 og tætte tiebreaks. Godt gået!
 
 
(U12-holdets spillere fra venstre øverst: Mikkel Wilmann, Paul Krus, Johanne M. Nielsen, Camilla S. Müller, Emma O. Rasmussen, Marie-Leonora T. Olsen og forrest Mille Hoffery.)

U14-holdet har været en blanding af vante turneringsspillere, men også tilkommere i gamet og det var skam ingen hindring overhovedet. Holdet vandt nemlig Guld i sin egen pulje i B-rækken og snuppede dernæst også Guld i slutspillet for puljevindere med sejr over Slagelse. Flot gået, stort tillykke alle drenge og piger!



(Fra venstre 4 af U14-holdets spillere: Emma K. Rasmussen, Freja Mensal, Asger Hjort og Kristian Koggersbøl. Desværre mangler Mads-Emil Reuther, Frederikke Lauritsen, Sofie Haugegaard, Mikkel Wilmann og Paul Krus som alle også tilspillede holdet guld-medaljen over sæsonen. )


Til sidst men ikke mindst havde Holte lavet en fusion med HRT i U18 for at få mulighed for at tilmelde et hold i landets bedste DM-række for juniorhold. Holdet blærede sig gennem hele grundspillet ved at vinde samtlige kampe over Hvidovre, HIK, Århus, Birkerød og KB.

Dernæst stod de så foran et samlet slutspil med de 4 bedste hold, hvor holdet desværre var nød til at undvære 2 spillere på drengesiden. Men det var ingen hindring i at gå i finalen efter sejr over Århus 6-1.
På sidstedagen var KB så modstanderen, denne gang med et forstærket hold. Men trods 2 mand i minus sprællede Holte/HRTs mandskab til det sidste og var meget tæt på at tage sejren på yderbanen i doublerne.
Efter en meget flot Sølv-medalje kan Holte kun være tilfreds med sine spillere, da 5 ud af 7 færdigspillede "Holtekampe" endte med sejr, ret godt gået. Bla. kan nævnes Jonathan Hannestads 2 slider-sejre med henholdsvis 7-5 og 6-4 i afgørende sæt to dage i træk. Og ikke mindst Frederikke Uhrskous flotte sejr over Danmarksmesteren Cecilie Melsted fra KB i finalenkampen. Utrolig flot!


På U18-holdet har Holte været repræsenteret med Frederikke Clem, Caroline Secher, Frederikke Uhrskou, Jonathan Hannestad og Mathias Olsen, som alle har tilføjet holdet sejre henover sæsonen. Godt gået alle sammen, super flot holdsæson og Sølv-medalje.
 
(Billede kommer snarest)
 
_________________________________________________________

1.Holdet i 1.division!
 
Holte er efter en super sæsonpræstation rykket op i landets næstbedste række for seniorhold, 1.division, hvor klubben ikke har været siden 1995-96. Det er efter sigende fra andre klubber nok danmarksrekord i oprykninger, da Holte på kortest muligt tid er rykket helt fra serierækkerne til 1.division ved at rykke op HVERT år udendørs uden ophold i en række. Det menes ikke at være gjort hurtigere af nogen klub tidligere.
 
Det var en uhyre intens uge op til den sidste kamp mod Birkerød, hvor det endelige slag skulle slåes og en af de to klubber ville rykke op. Vi var heldige at have et forspring, da Birkerød havde mistet point et par uger inden, hvilket virkelig gav vores spillere blod på tanden og tro på at det kunne lade sig gøre. Nu skulle vi "bare" vinde 2 kampe og så var den hjemme. Problemet var bare lige at de fleste kampe lå til deres fordel på papiret og de kom med deres stærkest mulige hold for at presse os. Så der var stilhed før storm på Birkerøds anlæg, men trods spænding og nerver lykkedes det begge hold at udvise ikke kun god tennis, men så sandelig også rigtig god sportsånd og fair play i samtlige kampe.
 
Birkerød lagde hårdt ud med at vinde begge herredoubler, hvor vi ellers havde håbet på den ene. Så nu så det noget mere presset ud for Holte. Men vores piger, som slet ikke var "sat" til at skulle vinde nogle kampe den dag pga. deres gode piger, syntes åbenbart noget andet. Frederikkerne som folk ynder at kalde dem (altså Uhrskou og Clem) havde et fantastisk teamwork mod Sjællandsmestrene Anne Gylling og Malene Stripp og viste at de troede på en overraskelse her. Efter to uhyre tætte sæt, skulle kampen afgøres i en nervepirrende matchtiebreak først til 10. Men der var heldigvis flest nerver hos supporterne og på Birkerøds side af nettet. Så efter et par kyniske og top modige beslutninger fra Frederikkerne snuppede de matchtiebreaken 10-8 og dermed et alt afgørende point til holdet og ikke mindst herrerne, som nu igen troede på det. Dermed kunne singlerne spilles mere frit og Mathias Olsen gik kontrolleret på banen mod Kasper J. og snuppede den sejr vi manglede for at sikre oprykningen. Samlet vandt Birkerød 5-4, men har helt klart ligeså meget fortjent at rykke op, så vi håber vi kan forblive i 1.division næste år og så mødes med dem der, hvis de rykker op næste gang. En stor tak til Birkerød for at være vært til en rigtig god tennisatmosfære på en dag med så meget på spil. Og en stor tak til vores egne spillere for fair play hele vejen igennem. I har gjort det SÅ godt hele sæsonen og virkelig fortjent det.


Vi er meget stolte af Jer, et rigtig stort TILLYKKE til Jer alle!
 
 
 
På billedet fra venstre: coach Henriette, Lars Melskens, Jonathan Hannestad, Mathias Olsen, coach Bengt, Simon V, Frederikke Clem, Christian Ulrich, Frederikke Uhrskou og Preben. Fuglen var desværre fløjen, så på billedet mangler Gustav J. Derudover har Lisa også deltaget en kamp og ikke med på billedet.
 
 
 
_________________________________________________________________________________________
 
Flot Danmarksmesterskab af Holte IGEN!

Juniorernes Danmarksmesterskab, også kaldet UM, blev denne gang afviklet i HIK og denne gang med et spændende pilotforsøg, hvor trænerne en gang pr. sæt måtte gå på banen og coache deres spillere. Et interessant forsøg, som på den lange bane kan være interessant for de danske juniorspilleres udvikling taktisk.
Holte deltog denne gang med 10 spillere, som alt ialt klarede sig ret fint udfra det lodtrækningen havde budt på. Da hovedrunden gik igang havde Holte stadig hele 7 spillere med, hvilket faktisk er ret pænt. Og ikke nok med det, så endte det endnu engang med medaljer til flere spillere. Sammenlagt blev det til 3 bronze, 1 sølv og 1 rigtig flot guld-medalje til Holtes spillere, som igen viser at de teknisk er stærke, da de mestrer det svære double-spil, hvor alle spillets slag bliver taget i brug. Både U16 og U18 pigedoublerne var yderst tæt på at blive til medaljer af en endnu flottere karat.
 
De 2 Bronze-medaljer gik til:

Frederikke Uhrskou i U18 mix-double.
Mathias Olsen i U18 mix-double.
Frederikke Clem i U16 pigedouble.

Den flotte Sølvmedalje gik til:

Frederikke Uhrskou i U18 pigedouble.
 
Den super seje Guld-medalje gik til:


Jonathan Hannestad i U18 mix-double.
 
Kæmpe Tillykke til Jer alle, vi er meget stolte af Jer!
 
(billeder følger snarest)
 
 
______________________________________________________________________________________________
 
Flotte SM-medaljer til Holte
 
Selvom klubben ikke stillede med "fyldt hylster" denne gang, lykkedes det alligevel at få nogle rigtig flotte medaljer i hus til Sjællandsmesterskaberne udendørs 2012 efter en regnvejrsfyldt men også hyggelig finaleweekend i Vi/So. Hele 6 flotte bronze-medaljer og endnu en guld-medalje til Frederikke Uhrskou efter flot fight var Holtes høst.
 
De flotte Bronze-medaljer blev modtaget af:
 
Freja Mensal i U14 kat.3 i single......Rigtig godt gået!
 
Caroline Secher i U18 kat.1 i single.....Godt hevet hjem trods skade!
 
Frederikke Clem i Mesterrækken i senior damedouble........Super flot!
 
Frederikke Uhrskou i Mesterrækken i senior damedouble ....Super flot!
 
Mathias Olsen i Mesterrækken i senior herredouble.
 
Jonathan Hannestad i Mesterrækken i senior herredouble.
 
 
Den seje Guld-medalje blev tilspillet af:
 
 
Frederikke Uhrskou i U18 kat.1 i single..... Super godt gået!
 
 
I ønskes alle et rigtig stort tillykke med de flotte medaljer!
 
 
  
____________________________________________________________________________________________
 
 
Holte har IGEN fået gode resultater!


Endnu engang har Holte fået SUPER flotte resultater og denne gang i den bedste og ældste juniorrække, nemlig ved Danmarksmesterskaberne indendørs for juniorer, som blev afholdt i HRT i Påsken. Det blev til hele 4 DM-medaljer til 4 forskellige Holte-spillere, alle i U18-rækken, - ret godt gået at klubben har så mange spillere fremme i den række.
 
GULD til Frederikke Uhrskou:

Efter meget stor spænding i samtlige kampe med både tætte sæt og matchtiebreaks flere gange lykkedes det Frederikke og makker Malene Stripp fra Birkerød at stå tilbage med en MEGET flot guldmedalje efter sejre over både forsvarende singlemester Anna Signe Rasmussen og Maria Hougaard, begge fra Birkerød samt det topseedede par og singlemester Cecilie Melsted og Sofia Helgstrand, begge fra KB. Et meget flot og velfortjent resultat og medalje til Frederikke, som ofrede en skoletur for netop at gå efter chancen for at vinde en medalje til Danmarksmesterskaberne, og så kan guld vel næppe passe bedre
.

Sølv og Bronze til Mathias Olsen, Jonathan Hannestad og Caroline Secher:
 
Inden de topseede KB-piger led nederlag i finalen fik de dog has på Caroline og hendes makker Katrine Gransøe, som med godt spil og lidt held havde spillet sig frem til semifinalen. Dermed kunne Caroline modtage sin første UM-medalje, som jo ikke er så nemme at komme i nærheden af. Derudover havde Holte endnu en spændende finale med drengene Mathias og Jonathan, som var meget tæt på også at snuppe guldet hjem. De måtte dog efter to tætte sæt og en afgørende matchtiebreak se sig slået, men modtog en fortjent og flot sølvmedalje til sig selv og klubben.
 
 
 
Vi er MEGET stolte af at I repræsenterer Holte Tennisklub, godt gået og STORT TILLYKKE til Jer alle!
 
 
______________________________________________________________________________________

Flot SM af Holte-spillere IGEN!


Sjællandsmesterskaber indendørs blev i weekenden afsluttet og Holte har IGEN raget godt til sig af medaljerne.
Hele 10 medaljer blev det til og endda fra 10 forskellige spillere, hvilket igen viser god bredde på tværs af alder og niveauer i klubben. Rigtig flot ikke mindst taget i betragtning af at klubben fra start var lidt "amputeret" på grund af skadede spillere samt spillere som ikke var tilmeldt rækker, de nok havde haft store chancer for at snuppe en medalje med hjem i. Men sådan er det, hvis spillere også søger andre udfordringer.
Det gør det jo kun endnu flottere at klubben kan bibeholde antallet af medaljer helt oppe på 10 stk. Og i flere rækker var det tæt at blive til mere, da vi havde flotte og meget tætte kvart-finaler også.

De flotte Bronze-medaljer blev tilspillet af:

Marie-Leonora T. Olsen i U12 pigesingle kat.2
Emma Ojén Rasmussen i U12 pigedouble kat.2
Sofie Vendelbo i U12 pigedouble kat.2
Johanne M. Nielsen i U12 pigedouble kat.2
Emma K. Rasmussen i U14 pigedouble kat.2
Freja Mensal i U14 pigedouble kat.2
Caroline Secher i U18 pigesingle kat.1
Mathias Olsen i herresingle for seniorer i Mesterrækken. 

De flotte Guld-medaljer blev tilspillet af:

Frederikke Clem i damedouble for seniorer i Mesterrækken.
Frederikke S. Uhrskou i damedouble for seniorer i Mesterrækken.


Rigtig godt gået allesammen, vi er stolte af Jer!