Medlemslogin Opret ny profil

Oprykning til både 2. og 3. damehold


I år har været en rigtig god sæson for Holtes 2. og 3. damehold. Begge hold er nemlig efter en flot sæson rykket direkte op fra deres respektive rækker.
 
Holte 2 vandt sin pulje i Serie 1, hvilket kvitterede med en direkte oprykning til Sjællandsserien. Desuden skulle holdes spille Seriefinale imod den anden pulje vinder, Roskilde 2. En kamp som Holte vandt 3-1. Rigtig flot! Holdet har været en mix af både junior og seniorspillere.

Holte har i år debuteret med et nyt damehold, som består af spillere fra vores gode trup af juniorpiger. Det er god kamperfaring for pigerne at møde ældre spillere, samt der er rig mulighed for at udvikle deres spil.
Pigerne greb muligheden og lod sig ikke gå på af, at de spillede mod mere erfarne spillere, eller at dette var deres første sæson som seniorhold. Holdet spillede sig til en flot 2. plads i Serie 2, hvilket betød, at de skulle spille oprykningskamp, men da seriens nr 1, Farum, ikke kunne rykke op, så gik oprykningen til Holte.

På billedet ses Mille, Freja og Marie-Léonora til 3. holdets sidste holdkamp, som blev vundet 3-1.

Holdkaptajnerne Julia Rasmussen (2. holdet) og Maria Hoffery Nielsen (3. holdet) er rigtig stolte af holdene, som gennem sæsonen har vist en god moral og teamspirit og desuden spillet nogle rigtig flotte tenniskampe.

Stort tillykke til begge hold! Og held og lykke med de nye udfordringer til næste sæson.