Medlemslogin Opret ny profil

Flot sommerafslutning af Holtes seniorhold

Efter en yderst tæt og ikke mindst spændende sæsonafslutning på holdsæsonen for seniorer, ligger Holte stadig yderst godt til i rækkerne.
 
 
Holtes 1.damehold vandt efter en vanvittig spændende afslutning og en afgørende ”Golden matchtiebreak” sejr på 10-8 over Hillerød.
Dette betyder at Holtes dame 1.hold igen i sommeren 2015 deltager i elitedivisionen, som er landets højeste og bedste række.
Flot gået af klubbens piger og meget fortjent efter sæsonens indsats.
 
 
Holte 1. herrehold har lykkedes at vinde nok kampe til at undgå play-off kamp og dermed nedrykning, hvilket betyder, at herre-holdet i 2015 igen skal spille i 1.division i sommersæsonen.
 
 
 
Holte 2. damehold har spillet stabilt over hele sæsonen, hvilket har medført oprykning til Sjællandserien, som er unionens bedste række.
Så nu går jagten så på at få endnu et Holte-hold op i divisionsspil i sommeren 2015.
 
Holte 2. herrehold har desværre ikke formået at stille stabilt mandskab nok over sæsonen til at forblive i serie 2, hvilket betyder holdet næste år deltager i serie 3 og må på jagt på oprykning igen.
 
 
Holte 3. damehold ligger lige nu til en spændende afslutning i serie 2, hvor de som nyt hold er startet i år.
Holdet spiller i den kommende weekend om en mulig oprykning til serie 1, hvis de kan diske op med et godt resultat i sidste kamprunde.
Lige meget hvad en meget flot start af holdet, som for første gang forsøger sig i seniorrækkerne.