Medlemslogin Opret ny profil

Tenniscamp 

I skoleferiens første uge blev der traditionen tro afholdt tenniscamp med 54 glade børn og 9 trænere, og derudover var UM/turneringslejr med yderligere 1 træner og 9 børn, således at alle 12 baner var i brug henover adskillige dage i ugen. 
"Ret fedt at se al det liv på banerne fyldt med klubbens ungdom", som en af vores voksne motionister sagde, da hun lige kom forbi en dag.
Ugen afsluttedes med den traditionelle vandkamp, hvor alle kneb gælder.
Herover sommerferien har vi ikke mindre end 7 spillere med i UM, Ungdomsmesterskaberne, så dem krydser vi fingre for.
Tilbage står bare at ønske alle en god og herlig sommerferie og på gensyn igen til træningsstart mandag d.12. August.