U 12 B Holdet gjorde rent bord mod Virum-Sorgenfri
Holte U12 B-række vandt først 4 singler og derefter de 2 doubler, således at de besejrede Virum Sorgenfri med hele 6 – 0. Der var kamp til stregen og mange spændende og lange dueller. På billedet ses Paul, Jacob, Caroline S., Caroline G. og Sofie A. De er i klædt det nye flotte klubtøj og godt tilfredse med det gode resultat. | |
De to U 14 hold måtte begge afbryde kampene på grund af vejret. B holdet førte ellers med 3-0 i kampe mod Frederiksværk, og var kommet godt fra start i de tre resterende kampe, da himlen åbnede sig. C holdets kampe sluttede desværre efter genoptagelse med sejr til Gadevang. Alle kæmpede godt og er helt klar til næste kamp på søndag på hjemmebane. B holdets kampe kunne desværre ikke afvikles i indeværende termin, så de endte med 6-0 sejr til Holte. En lidt trist måde at vinde på, men det var tre fine kampe, der nåede at blive spillet. Herunder ses B holdet: Kristian, Asger, Mikkel, Freja, Camilla, Marie-Leonora og Johanne | |
Super godt gået af dem alle!